fredag den 25. januar 2013

shopping

Af Camilla

Har lige været ude og købe tøj i en eksklusiv indisk tøjforretning – og jeg HADER det. Endte med at købe en knælang koboltblå silkeskjorte, med ¾ ærmer og kinakrave! Bare for at få fred. Fordi jeg vidste, at jeg skulle høre på Bos brok over hvor dårlig klædt jeg er og hvor umulig jeg er til at købe tøj, hvis ikke jeg købte den. Akacia købte et par søde skjorte/kofter – og et par gamacher – rustrøde – posede foroven og stramme forneden, og lange så de pølser nede ved læggene, som benvarmere. Jeg turde ikke sige noget, for Bo mente, at der hørte bukser til sættet, og bryder sig ikke om at hun går i stramme gamacher og blev totalt hidsig, hvis jeg sagde at noget ikke klædte hende: for det skulle jeg ikke sige. Jeg skulle ikke presse min egen smag ned over hovedet på hende og hvis hun syntes det var pænt! Og han fik ekspedienten til at hente nogle tilsvarende græsgrønne gamacher, som han insisterede på at hun prøvede, fordi undertråden i en af kofterne angivelig var grøn – hvad synes du Akacia? Kan du lide dem? Synes du de er pæne? Og Akacia er der en pleaser, stirrede desperat fra ham til mig, for at se hvad hun skulle sige, hvor efter han igen blev totalt hidsig på mig:
  - Se hvad du gør? Du gør det hver gang? Du blander dig hele tiden. Hvad hvis hun synes de er pæne? Hvad synes du Akacia? Er de pæne? Vil du have dem?
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar