Pokkali Farming

     Af Bo

En grund til, at en af de største naturkatastrofer i nyere tid, tsunamien i 2004 gik så galt, og krævede så mange ofre, var at mangroven mange steder i sydøstasien var omdanner til rejefarme og nu ikke længere lå der som en buffer, der kunne tage af for de værste bølger, inden de nåede hovedlandet .(35-40% er verdens mangrove skove recuceret med.) I Kerala har man fra gammel tid haft en dyrkningsmetode, pokkali farming, der i perfekt balance med naturen, veksler mellem risdyrkning og rejefarming. En speciel ris, pokkaliris, der er tilpasset brakvandet i backwaters, plantes i juni når monsunen hjælper med til at fortynde det salte vand, der presses ind fra havet. Pokkaliris gror til ca 2 meters højde på grund af den høje vandstand i markerne. I begyndelsen af november høstes kun selve risen og man lader den lange stængel være. Den bliver nu til føde for rejeyngel, der af sig selv søger fra havet ind i rismarkerne, der bliver lukket af. Fra november frem til april høster man nu af rejerne,  der vokser sig store. Rejernes affald og ekskrementer danner så en naturlig gødning for risene, som man igen planter efterfølgende.  Pokkali farming er en meget gammel metode i perfekt økologisk balance, uden brug af insekticider, pesicider og gødning. Desværre er den på kraftig retur, selv om den saltvandsresistente ris har kæmpe potentiale for dyrkning mange steder på jorden. De sidste par årtier er det dyrkede areal blevet reduceret fra 24000 hektar til 5000 hektar, for en stor del på grund af forurening og tilsanding af backwaters. Man har nu som et sidste udkald opdaget den saltvandsresisten pokkali ris kæmpe potentiale for dyrkning mange steder på jorden,  og forsøger nu om man med hjælp fra FN kan oprette en genbank for den.