Langt ude i Indien: Mere Cochin

Af Camilla

Jeg tror ikke jeg har været et mere fredeligt sted end Cochin. Eller rettere Fort Cochin, den gamle bydel hvor vi bor, andre dele af byen er mere indisk og kaotisk. Derfor blev jeg også noget forbløffet da chaufføren, der kørte os herhen fra stationen sagde, at det var et meget farligt område. Et af de farligste i Indien, for hvad mente han med det? Jeg har sjældent været et sted hvor jeg har følt mig mere tryg.
- Because of tsunami.

Så da himlen pludselig åbnede sine sluser nytårsnat og en troperegn, fuldstændig ukarakteristisk for årstiden, brød løs, tænkte jeg: Det er det. Nu bryder det løs. Og jeg sad med stive øjne og stirrede ud i regnen, der fossede ned i surrealistiske mængder.

Da vi kom tilbage efter at have været i Goa var hele byen pyntet op. Med guirlander og lametta og stjerner og balloner og julemænd, de mest afsindige julemænd, ret skræmmende faktisk, a la fugleskræmsler med papmachemaskeansigter, grønne, røde, sorte. Julemænd der red overskrævs på koste! Som beskød hinanden med kanoner! Jeg havde set en enkelt fra toget og ærgret mig over at jeg ikke havde fået et billede af den, og vi blev enige om, dagen efter at tage ud og fotografere julemænd. Men dagen efter nytårsaften var alle julemændene væk. Ikke en eneste var tilbage.
Jeg havde ellers troet, at de ville hænge karnevallet over. Det store karneval som skulle finde sted dagen efter nytårsaften. Som viste sig at være et dragshow snarere end et karneval. Og heller ikke det lykkedes det os at få nogle gode billeder fra (men et hav af dårlige).

Så i stedet for bizarre julemænd og indiske dragqueens, bliver det endnu nogle stemningsbilleder fra Cochin.