Det sunkne Mesopotanien

Af Bo

Endelig her sidst på dagen ser vi seks gamle mænd i små slanke kanoer smide deres kastenet ud. De spreder sig ud som et stort skørt og daler ned i vandet. Vi har sejlet siden kl. 10 om formiddagen og nu nærmer det sig solnedgang.

 

Allerede hjemmefra har jeg talt om denne tur, om det fantastiske urgamle sceneri vi ville opleve. Fortalt, at her var der tale om noget virkelig gammelt, om scenerier som fra det gamle Ægypten eller Mesopotanien. Billeder der har mejslet sig ind i min bevidshed, siden jeg  for 25-27 år siden sejlede ad Keralas Backwaters med lokalfærger, ad tilgroede kanaler, over søer og videre ad andre kanaler, nogle så smalle at færgen kun lige kunne passere. Om det årtusindeårige gamle landskab. Små samfund på små øer, børn der badede, kvinder der vaskede, mænd der stod i vand til livet med kastenet, drenge der dykkede efter muslinger, ænder der blev sat ud fra kanoer for at snadre i det grønne, kæmpe risbåde, der blev staget afsted, eller hvis vinden var i ryggen sejlede med et firkantet sejl. Både der lignedee noget man har set på tegninger fra, og film om det gamle Ægypten.

Jeg har trumfet denne tur igennem som et must, og nu har vi sejlet  hele dagen igennem noget, der mest af alt ligner en forstad. Et endeløst parcelhuskvarter af firkantede betonklodser i skrigende farver (indere er på ingen måde bange for stærke farver) med parabolen på taget. Række efter række, bygget helt ud til vandet på lange smalle tanger.

Og pludselig, midt i ingenting, det ene funky resort efter det andet. De fleste ser tomme ud,  svømmepøl, hytter, restaurant, palæagtige hovedhuse, græsplæner, oplyste stier,  tomme og forladte.  Jeg undrer mig over hvordan de kan køre rundt. Om den indiske middelklasse rykker ind i weekenden, eller om de vitterligt står tomme meget af tiden. Indere er ukuelige entreprenører og kaster sig villigt ud i investeringer, der udefra set ligner et stort gigantisk pyramidespil.

  Vi har ikke set en eneste badende unge, eller flokke af børn hoppe skrigende i vandet fra både. Indtil vi møder de gamle mænd i kanoer, har vi ikke set en eneste fisker, måske fordi fiskeriet er overtaget af store trawlere, som vi passere mange af på vejen. De gamle fragtbådene er alle sammen bygget om til turist både, flydende resorter, aircondition på værelserne, sattelit-tv, spabad you name it. Ikke en eneste sejler med last. Hovedparten af de ombyggede risbåde ligger ankret op, og ser ud som om de gør det, det meste af tiden. I hundredevis af turistbåde med airconditionanlæg og en generatorer på  størrelse med en minibus, og igen undrer jeg mig over hvordan det kører rundt. Skal de virkelig bare nogen gange om året have turister med?

 

Enkelte steder er de kinesiske fiskenet stadig er i brug, men hovedparten står og forfalder. På et tidspunkt sejler vi gennem en allé af forladte fiskenet, en strækning på flere kilometer, hvor  i hundredevis af dem står forladte og forfaldne, som store uddøde spøgelsesedderkopper.

Så meget for meget for det gamle Ægypten. Mesopotanien forsvundet og sunket i havet på under tyve år.

Et af de få fiskenet der stadig er i brug.