onsdag den 26. december 2012

Dom Maro Dom












Af Bo

 I 1971 var det helt store Bollywood film hit Hare Rama Hare Krishna. Lidt usædvanligt handler den om en indisk familie bosat i Montreal, hvor moderen og faderen bliver skilt, fordi faderen har en affære. Storebroderen flytter med sin mor tilbage til Indien, mens lillesøster bliver boende i Montreal med sin elskede far. Faderen vinder førstepræmie som:  ”Årets Far” efter at have fortalt datteren, at både mor og storebror er døde, hvorefter han gifter sig med sin elskerinde. Dette sender datteren ud i en livskrise.
 
Nu springer filmen seksten år frem i tiden hvor en tydelig ustabil Jasbir, (der nu kalder sig Janice) slår sig ned i et hippiekollektiv i Katmandu. Hendes storebror begynder at lede efter den fortabte søster (spillet af instruktøren Dev Anand selv, der på det her tidspunkt er sidst i fyrrerne og absolut for gammel til rollen). Han går en masse igennem. Når at danse forelsket gennem Katmandus gader med en lokal skønhed. Får bank adskillige gange og bliver beskyldt for at have stjålet et meget betydningsfuldt religiøst relikvie og ender med at få Nepals samlede befolkning efter sig.'
  Imens synker søsteren længere og længere ned i drugs og chillummer og hippie miljøet og i filmens hovedscene dingler hun rundt, rygende på en chillum, mens hun synger det års absolutte top hit: Dom Marro Dom (der betyder nogen i retning af: sug bare sug).
 
Overalt hvor man bevægede sig i Indien i det år og de følgende, ville inderne råbe efter en: Dom Maro Dom. De lidt mere kultiverede stoppede en på gaden og spurgte: ”Excuse me sir, are you a hippie?
  Hippierne i filmen var ægte nok, indskrevet fra Goa og Bombay og omegn. Dengang var der flere der supplerede opholdet med statistroller i Bollywood. Det var meget almindeligt, at skurken skulle være hvid. Så der er adskillige film fra dengang hvor den hvide skurk er proppet i et forkert jakkesæt, med hestehalen stoppet ned i skjorten bagpå.
  Alt ender selvfølgelig som det skal, bror og søster bliver forenet og søsteren vender ryggen til det fordærvede, degenererede hippiemiljø. Eller sådan huskede jeg slutningen ind til jeg kom i tanke om stakkels Jasbir/Janice begik selvmord.

 
 
 
 
 

1 kommentar:

  1. fedt klip. du har ret inderne har jo set hvad der froregik, Godt nytår fra Peter

    SvarSlet