søndag den 2. december 2012

Kovalam Beach




Af Camilla

Vi kom i går morges. Og er stadig trætte og ved siden af os selv. Stranden er ok. Her er dejligt roligt, maden er god, men vi roder stadig rundt i priserne og bliver snydt så vandet driver. Her er smukt, eller har været det, før der gik turisme i den og inderne begyndte at klaske hoteller op langs hele kystlinjen, grimme dårligt byggede hoteller. Selv de dyre steder er bygget på den måde, sjusket og skødesløst, som hytter af palmeblade og ler, midlertidige boliger i forgængelige materialer, bortset fra at de her er bygget af beton. Eller af mursten, der er pudset op og malet så det ligner beton. Her er underlig halvtomt. Hotellerne er tomme, restauranterne. Vi talte med en dame, der boede hernede som sagde, at stedet aldrig har været overrendt, bortset fra nogle uger i højsæsonen, men at der til stadighed bliver bygget nye hoteller. Så det er vel ikke meget anderledes end derhjemme, hvor der bliver bygget nye forstæder til provinsbyer hvor en tredjedel af husene er til salg.

De andre turister er hovedsagelig midaldrende kvinder og deres mænd, som gennemgår ayurvediske behandlinger. Vi talte med et dansk ægtepar, der gennemgår en sådan behandling hos en kendt ayurvedisk læge på hans kursted: massage, oliebehandlinger,  ayurvedisk medicin, det lød…. dejligt ville jeg skrive, men det jeg mener er…. krævende. Piller der skulle tages på bestemte tidspunkter, udrensning (som efter man har drukket et stort glas olie), massage af mænd, der masserer folk med fødderne, hvilket lød smertefuldt, mælkebade, oliebade osv. og jeg tænkte, at det både var noget jeg havde lyst til og ikke lyst til.

Mens kvinden fortalte, blev hun pludselig forlegen. For at bruge så mange penge, på selvforkælelse, i et land hvor folk var så fattige, var…. hun ledte efter ordet, men måtte opgive og jeg, som vidste hvad hun mente, kunne heller ikke hjælpe hende… for hvad skal man sige til det.  Jeg vidste nøjagtig hvordan hun havde det, men hendes mand blev synlig irriteret og sagde: På den anden side synes jeg også, at vi fortjener det. Det kunne jeg ikke sige noget til og hun heller ikke, for det gjorde de muligvis, hvem fortjener ikke sådan en behandling, og det var vel en bedre måde at bruge sine penge på, end så mange andre.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar