lørdag den 9. februar 2013

the most fortunate night

Af Camilla

I nat skulle så være en af de mest lykkebringende nætter at tage det hellige bad (på grund af en manglende måne bla.) og i Allahabad var Bo og Daniel indstillet på at bruge hele natten på at komme frem til badestedet, så de kunne bade ved daggry, men hen af morgenen måtte de opgive – der var simpelthen for mange mennesker.

Robin der er tilbage i Allahabad med sin flok af hijrakvinder, havde prøvet at ringe til Bo og Daniel, for at de kunne mødes til Kumb Melaen, men på grund af de mange mennesker røg mobilforbindelsen ustandselig, desuden anede han ikke hvor i området han befandt sig – og det er et område så stort at det ikke er til at fatte. Telte til alle sider så langt øjet rækker og efter det flere telte, og efter dem endnu flere telte.  Og altså omkring tredive millioner mennesker pt., så de måtte opgive at lokalisere hinanden. Men i går eftermiddags løb Bo og han så ved et tilfælde ind i  hinanden – og hvor stor er sandsynligheden for det?

Også her i Varanasi er pilgrimmene strømmet til. Der er altid mange der bader, men i nat skulle det efter sigende kulminere og hele natten har vi kunnet høre sang og chanten fra floden og fra templerne.
 Akacia og jeg (mest mig) havde besluttet os for at stå op ved daggry og gå ned for at se sceneriet. Men i nat blev vi syge, den influenza som Bo og Daniel har haft, har vi nu fået, så vi måtte opgive at gå ud. Hvilket nok var meget godt, for tågen lå som en ærtesuppe over floden.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar