Skidt og søle

Af Camilla

Man siger, at man enten elsker eller hader Indien. Men selv blandt folk, der elsker Indien, skiller Varanasi vandene. Og selv de der elsker Varanasi bliver her sjældent i længere tid. Så når folk hører, at vi skal være her i to måneder siger de: To måneder? Her? I Varanasi!

  Og jeg haft det sådan hver gang vi har været her, når den første begejstring har lagt sig, at jeg har tænkt: Her kan jeg ikke blive (med en hvis panik – især sidste gang, denne gang ved jeg, at det går over – og kommer igen og går over…)
  For ud over at det er en heftig by, er her meget beskidt, selv efter Indisk standart.

Forleden var Bo og jeg hjemme hos en bekendt, og da han førte os gennem gyderne, sagde han: denne her del af byen er faktisk rar at bo i hvis man skal være her i længere tid, fordi her er renere. Ikke efter europæisk standard selvfølgelig, men efter Varanasi standard.
   Så det kan godt være at byen rent åndeligt og spirituelt er meget ren, men fysisk er det nok det mest sølede og beskidte sted vi har været, med åbne kloakker, i det omfang der er kloakker, hvis ikke skider folk på gaden, og der ligger lort alle vegne. Ikke kolort som har en værdi, men menneskelort, fra de fattige og fra pilgrimmene, for der er kun ganske få offentlige toiletter og urinaler, og gaderne sejler i pis.

Men det er ikke kun gaderne der er beskidte, alt er beskidt, restauranterne for eksempel.  Det er kun ganske få restauranter, hvor vi ikke har fundet et hår i maden, en snor, en kakkerlak, hvor der ikke har ligget en muselort på kanten af tallerkenen, for ikke at tale om hvordan toiletterne ser ud.

  I hindusamfundet er kasterne rangordnet i fire hovedgrupper, hvor braminerne tilhører den højeste kaste og sudraerne den laveste. Men allernederst i hierarkiet, eller helt uden for det, befinder de kasteløse sig. De urene og urørlige. Dømt til job ingen andre vil varetage: gadefejere, toiletrensere, skraldemænd, kloakarbejdere, garvere, ligbrændere. Job der bliver betragtet som urene.
  Braminerne derimod bliver af natur regnet for rene. Af samme grund er det sædvanligvis braminere, der laver maden på byens restauranter, fordi alle kan spise en braminers mad, hvorimod mad tilberedt af en kasteløs, kun kan spises af andre kasteløse. Toiletterne derimod kan kun rengøres af en kasteløs. Hverken kokkene, tjenerne eller køkkendrengene kan gøre det, da de derved selv vil blive urene.
  I de fleste restauranter ligger toiletterne bagerst i bygningen ved siden af køkkenet. For overhovedet at komme derhen, må den kasteløse passere køkkenet eller restauranten, hvorved stedet vil blive urent og stillet over for det dilemma, forbliver restauranterne rene og toiletterne urene. Meget urene. Så urene faktisk, at det kun er i yderste nød at folk benytter dem.