fredag den 8. februar 2013

På pilgimstur

Af Camilla

Har de vildeste billeder på nethinden og ville gerne have delt dem med jer, men Bo har taget kameraet med til Kumbh Mela – så desværre.
  
I morges mødtes Akacia og jeg så med Robin og hans kameramand og fem hijraer.
  Det siger noget om Varanasi, at stort set ingen bemærkede dem, men måske troede de, at de var kvinder, de lignede kvinder. Et par af de ældre tiggere genkendte dem som hijaer da vi passerede dem, på trappen ned til floden, hvor de sidder med deres tiggerskåle. De lo med deres tandløse gummer og klappede efter dem, med hijraernes karakteristiske klap. Men ellers var det de færreste der bemærkede dem.
  Så vi fulgte dem på pilgrimsruten, lige fra det rituelle bad i Ganges, videre til det gyldne tempel med den store lingam – en udhugget stenfigur af Lord Shivas kønsdele, og derfra videre til aftenpujaen nede ved hovedghatten.
  De var tydeligvis meget berørt af det hele, havde alle sammen tårer i øjnene efter aftengudstjenesten, og da Robin i templet spurgte om han skulle berører stenen, svarede de: det er ikke en sten – det er gud.

Men det der berørte mig mest var da vi stoppede ved brændeghatten og gik hen til et af ligbålene, helt hen, så tæt, som jeg ikke har været på et ligbål før, for normalt passerer vi dem i en hvis afstand og nu med Akacia der bliver dårlig af lugten, har vi i det store hele undgået brændepladserne, i det omfang det kan lade sig gøre.  Men nu var vi helt henne ved ved bålet og det var skræmmende og storslået og mærkeligt, de bedende hijraer foran det halvbrændte lig, der lå med fødderne stikkende ud af ilden.
(Hvilket Akacia ikke så, fordi jeg sagde hun skulle se væk og sørgede for at stille mig, så jeg blokerede for hendes udsyn).

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar