tirsdag den 19. februar 2013

Lingam



Af Camilla

Bortset fra en lille gruppe vesterlændinge, der bor i her i længere tid, er hovedparten af de der bor på guesthouset på gennemrejse. Varanasi er bare en af mange byer de skal nå at se og man har følelsen af, at de er på vej videre allerede den dag de ankommer. Fra tidlig morgen til sen aften er de afsted for at se byens seværdigheder: solen stå op over Ganges, pilgrimmene og ligbålene, aftenpujaen på Dashashvamedha Ghat og det gyldne tempel med den store lingam: en udhugget stenfigur af Lord Shivas kønsdele.


 Den lingam er byens vartegn og man støder på dem overalt: I templerne, tegnet på murene, i souvenirbutikkerne, hvor de sælger dem i miniaturestørrelse til pilgrimme og turister, og mere end en fallos ligner det lille ovalt æg.
   I køkkenet på en af restauranter hvor vi spiser om aftenen, har køkkendrengene en kalender hængende, hvor en kvinde i en stramsiddende sari, hælder kokosmælk fra en kobberkrukke ned over en stor lingam. Hun har knaldrøde let åbne læber og ser udfordrende ind i kameraet. Ligesom på flere af gudebillederne, er det tredje øje malet som en lodret åbning i panden på hende, og minder til forveksling om en kvindes køn.  
 Jeg har hørt at Sai Baba som yngre, ved flere lejligheder materialiserede en lingam gennem munden, som en høne der lægger et æg. Set i lyset af at der er indiske sadhuer, der kan sluge en levende slange, for siden at trække den ud gennem munden, lyder det måske ikke af meget, med mindre man tager den forskel i betragtning, at Sai Baba angiveligt skabte lingamen inden i sin krop.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar