Drøm

af Camilla

I nat drømte jeg, at jeg kom gående langs med floden. Pludselig fik jeg øje på en ged der var ved at føde, men det der kom ud var ikke et gedekid men et barn. Først i det øjeblik gik det op for mig, at det var en drøm og jeg vendte mig mod Bo, der stod ved siden af mig og sagde:

  - Kan du huske, at vi talte om de drømme, hvor man er bevidst om, at man drømmer. Det her er en sådan drøm.
  - Hvorfor tror du det? spurgte han og så sig om.
  - Derfor, sagde jeg og pegede på geden, der var i færd med at slikke det skrigende spædbarn rent for fostervand og blod og moderkagefedt.
  Jeg var glad for at han ikke stillede spørgsmålstegn ved min konklusion, men med det samme accepterede det og troede på mig.
  - Tror du det er min eller din drøm? spurgte han.
  - Min, sagde jeg, - for du var jo ikke engang klar over, at det var en drøm.
  - Eller også drømmer vi det samme, sagde han.
  Det var helt utroligt så virkelighedstro den drøm var. Disen over floden, lugtene, lydene, folk omkring os, der var intet andet end det skrigende spædbarn der indikerede, at det var en drøm. Pludselig slog det mig, at hvis det var en drøm, så kunne jeg jo gøre lige hvad jeg ville. Jeg kunne smide tøjet og gå splitter og nøgen ned langs ghatsene. Bortset fra, gik det op for mig, at jeg selv i drømme var bundet af de samme hæmninger og begrænsninger, som i virkeligheden.