onsdag den 6. februar 2013

Ram Bhavan

Af Camilla

Sidst vi var i Varanasi boede vi på Ganpatti Gusethouse, i to store dejlige sammenhængende værelser, der åbnede op ud til en svalegang, der løb langs med huset i hele dets bredde og som havde den mest storslåede udsigt over floden. ..Men der var ingen køkken og ingen muligheder for at etablere et (ikke mindst pga. rotter – vi var frygtelig rotteplagede, og fordi guesthouset havde en restaurant tilknyttet).
  Denne gang var ønsket, at finde et guesthouse, hvor der dels var et miljø, som der var på Ganpatti dengang, men desværre ikke længere, nu hvor det hovedsagelig er charterturister der bor der ganske kortvarigt.
   Stedet skulle ligge i den gamle bydel, tæt ved vandet, og til rimelige penge. Så der var mange ting der skulle gå op i en højere enhed, og Bo var glædestrålende, da han fandt det her sted, der opfyldte det hele.
  Han blev derfor temmelig frustreret, da jeg i det øjeblik jeg trådte ind af døren, begyndte at stortude: for her kunne jeg ikke bo. Her var mørkt og klaustrofobisk og ingen udearealer  (bortset fra tagterassen, hvor der er cafe om eftermiddagen, men som resten af tiden er så abebefængt, at den er vanskelig at opholde sig på).
  Så vi – dvs. Bo – brugte et par dage mere, for at se om vi kunne finde noget der var bedre, men det kunne vi ikke og nu bor vi her – og gudskelov for det.
  Jeg (der altid kan finde noget at blive deprimeret over) kunne selvfølgelig godt have ønsket mig noget der var lysere og mere åbent, men sådan skulle det ikke være og på alle andre områder, er det her perfekt.

Huset, som er et traditionelt indisk byhus, er ejet af en fond til bevarelse af gamle huse i Varansi  - og det er jo helt i Bo’s og min ånd (til de der ikke ved det, har vi brugt de sidste otte år på at pille et bindingsværkshus fra hinanden og sætte det sammen igen, med dyvler og nagler og maling så økologisk, at man kan spise det til morgenmad med ymerdrys).
  Huset (altså det her) er i fire etager, bygget omkring en åben lys-skakt.  Vi har (efter et par dage i sovesalen på første sal – et imponerende (og mørkt) rum som vi havde for os selv) fået to værelser længere oppe, med en lille repos imellem, med borde og stole.  Fælles bad og toilet på hver etage og et stort opholdsrum med tilhørende fælleskøkkenet – som vi ikke bruger så meget som vi havde troet vi ville, fordi morgenmad og frokost, viser det sig, er inkluderet i prisen. Dejlig mad, vestlig morgenmad, toast (men gode toast, fra en bager), hjemmelavet marmelade, the, kaffe, cornflakes, varm mælk, frugt.
  Og hjemmelavet indisk mad til frokost, overraskende lækker og varieret mad.
  Men det bedste af det hele (ud over det er billigt, vi har ikke boet så billig noget sted i Indien) er, at her er rent. Virkelig rent. Ingen rotter, ingen kakkerlakker, ingen myrer, ingen gekkoer – selv om gekkoer er ok, de æder myg  (men jeg falder altid i søvn med den tvangstanke, at de vil falde ned i hovedet på mig mens jeg sover!)

 Jeg har prøvet at tage billeder af værelserne, men her er for mørkt, jeg sagde jo, at her var mørkt! 
 
 
Af Bo
 
Lidt fakta om Kautilya Society
Kautilya Society er en NGO med base her i Varanasi. Den arbejder for bevarelse af de gamle bygninger og paladser langs Ganges, som i den grad er truet af store hotelkæder, der river de gamle paladser og bygninger ned og bygger nye phony hoteller beklædt med sandsten eller glasfacader af værste slags.
For tiden har de 57 sager kørende mod ulovligt byggeri, men det er en speget affære. De lokale tæt på floden er som regel ikke særligt velstående eller uddannede og har en manglende forståelse for disse problematikker og er viklet ind i forretnings og familiemæssige relationer, der går det umuligt for dem at vælge side. Dem der har gjort det har måttet trække sig, med trusler på livet. (I dag talte jeg med en forretningsmand der blev tvunget til at trække sin støtte til Kautilya Society - 200 mand uden for hans hjem klar til at lynche ham).
Ud over det arbejder Kautilya Society, gennem interkulturel udveksling, for en forståelse og oplevelse af Indisk kultur og sociale miljø. Som mødested for det, og for kunstnere, videnskabsmænd, rejsende etc. med interesse for Indien og Varanasi, har de i den gamle del af Varanasi gammelt byhus (Ram Bhavan) hvor medlemmer kan bo.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar