Af Camilla
Jeg vågnede i morges med et
hosteanfald, der var ved at tage livet af mig. Og det er ikke bare mig der
hoster, vi hoster alle sammen. Det er vejret og støvet og skidtet, det er røgen
fra ligbålene, og bålene af sammenfejet affald: lort og plastik og skrald. Det
er udstødningsgasserne fra scootere og biler og generatorer, og den DDT som de
pudrer gaderne og ghatsene med, der sætter sig som slim i lungerne.
Også på æskerne med medicin er der billeder, og jeg kan godt lide den måde billederne understreger indholdet: Hostemedicinen med billedet af et par lyserøde lunger, levermedicinen med et billede af en lever, for almindeligt velvære: en tegning af samtlige indre organer, fint farvelagt: blå tarme, rødt hjerte, brun lever, lyserøde lunger.
Jeg får min hostesaft udleveret ved disken, og da apotekeren får øje på min pose med jordnødder, mener han, at min hoste stammer fra dem. Hoste, siger han, kan være et tegn på umådeholden indtagelse af jordnødder. Jeg spørger om det gælder alle nødder eller kun jordnødder og han siger at det kun gælder jordnødder – alle slags jordnødder.
- Med jordnødder er det svært at være mådeholden, siger han, har man først taget en bliver man ved.
Og jeg har virkelig en svaghed for jordnødder, især olie og saltristede peanuts, som jeg kan spise til jeg bliver dårlig. Men jordnødder og hoste?
På et apotek køber jeg noget hostesaft med et billede af nogle lyserøde
lunger på etiketten. Apoteket ligner noget fra en Harry Potterfilm. En butik
fra Diagonalstrædet. Langs væggene står gamle mørke mahogniglasskabe med bøger
og medicin. Bag store skærme sidder pilletrillerne: små mænd med fedtet hår og
tykke briller, som blander medicinen og putter den i små mørke glasflasker
eller pilleglas.
På væggene hænger plakater med reklamer for medicinske produkter:
Slankepiller, potenspiller, piller mod gigt og reumatisme. Under en reklame for
nogle piller mod stress, er der et billede af en smuk veltrænet mand, der løber
hen af en øde strand og ser ud som om han ikke har haft en stresset dag i hele
sit liv. En anden reklame, muligvis for anabole steroider, forestiller en
olieindsmurt bodybuilder under en kinesisk parasol. Også på æskerne med medicin er der billeder, og jeg kan godt lide den måde billederne understreger indholdet: Hostemedicinen med billedet af et par lyserøde lunger, levermedicinen med et billede af en lever, for almindeligt velvære: en tegning af samtlige indre organer, fint farvelagt: blå tarme, rødt hjerte, brun lever, lyserøde lunger.
Apoteket er delt op i to afdelinger: en ayurvedisk og en homøopatisk. I
midten mellem de to afdelinger sælger de hundemad. Store sække med Pedigree
Pal og bideben i farvet gummi.
Jeg husker ikke at hundene tidligere havde kæledyrsstatus og
kæledyrsprivilegier. Nu derimod er det ikke ualmindeligt at støde på hunde med
skotskternede hundedækner, eller en hund der i mangel af dækken, har fået en
brun polyesterskjorte på, en striktrøje med v-hals.Jeg får min hostesaft udleveret ved disken, og da apotekeren får øje på min pose med jordnødder, mener han, at min hoste stammer fra dem. Hoste, siger han, kan være et tegn på umådeholden indtagelse af jordnødder. Jeg spørger om det gælder alle nødder eller kun jordnødder og han siger at det kun gælder jordnødder – alle slags jordnødder.
- Med jordnødder er det svært at være mådeholden, siger han, har man først taget en bliver man ved.
Og jeg har virkelig en svaghed for jordnødder, især olie og saltristede peanuts, som jeg kan spise til jeg bliver dårlig. Men jordnødder og hoste?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar