fredag den 15. februar 2013

Soldaterkammerater

Af Camilla

Det er nu et par dage siden Bo og Daniel kom tilbage fra Kumbh Mela, og de var nær aldrig kommet derfra på grund af trafikkaos. Af samme grund er alle skoler i Varanasi lukket, nu på fjerdedagen, og pilgrimmene strømmer fortsat hertil fra Allahabad. Og hele tiden støder vi ind i mennesker de har mødt til Kumbh Melaen og hver gang opfører de sig som gamle soldaterkammerater, der har været i krig  og er blevet rystet sammen af oplevelser, de er ude af stand til at udtrykke.

Bo har taget et hav af billeder derfra, der stort set alle ser sådan ud:





Ingen tvivl om at det har været en helt forrygende oplevelse og de er stadig helt euforiske og oppe og køre over det. Robin som efter, vi havde tilbragt en dag sammen her i Varanasi, var taget tilbage til Kumbh Melaen med sin flok af hijrakvinder, havde ringet for at aftale at de kunne mødes, men da han ikke anede hvor på Kumbh Melaen han befandt sig, havde de opgivet at lokalisere hinanden. Derfor var det helt utroligt, at de der i menneskemylderet, mellem 30 millioner pilgrimme, støder på hinanden ved en tilfældighed - især som Robin sagde, fordi Bo ikke var let at genkende, solskoldet til ukendelighed og iført en orange kasket som værn mod solen.

Bo sammen med "den smukke hijra"
(transkønnet eunuk)


                           
                                 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar