søndag den 17. februar 2013

Store Badedag

Af Bo

I tåge kulde og mørke, forlader Daniel og jeg campen på Kumbh Melaen for at komme ned til Sangam, hvor Ganges, Yamuna og den mytiske flod Saraswati løber sammen. På vej for at tage det rituelle bad med 30 millioner andre. Vi bliver hurtigt fanget ind i masserne. Det snævrer til, det bliver tættere, man lunter afsted. Der er optræk til panik. Det går op for mig, at hvis det her går galt så går det rigtigt galt. Jeg siger til Daniel, at hvis der udbryder panik, må han for alt i verden ikke falde.  ”Prøv at kravl op i et eller andet hvis det sker”. Stemningen løser op igen, vi går videre, skridt for skridt. Vi kommer ud på den store boulevard ned mod Sangam. Vi er midt i en kæmpe kværnende masse af folk. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Igen slår det mig: Det her kan gå grueligt galt. Jeg har Daniel med. Camilla har allerede sms’et tidligere på dagen. Hun er nervøs, beder os om at udsætte det. En pige fra campen har spurgt om hun ikke også må gå med. Hun klamrer sig til min hånd. Menneskemængden er så tæt omkring en at man ikke kan løfte armene op. Det er for tæt. Det er for meget. Jeg er ikke inder. Jeg er ikke født og opvokset midt i en kværnende malmstrøm af mennesker. ”Lad os komme ud i siden og se om det ikke letter.” siger jeg.
 
Vi finder et sted. Får oven i købet en te, sætter os på hug.  Men hver eneste gang man finder et hul i menneskehavet, bliver det fyldt op af strømme af folk. De maser, skræver over os. Vi finder et nyt hul. Lynhurtigt fyldes det op af folk. Jeg opdager vi har ryggen mod en tom butik. Vi hopper derind. Det sætter gang i den landsby der camperer udenfor den. De protesterer vildt. Noget der ligner et landsbymøde går i gang. Højrøstet snak. Især en meget mandhaftig kvinde skræpper op og råber ad os. Vi ignorerer dem og ruller os ind i vores tæpper og lægger os på den kolde jord. Lidt efter lidt kravler landsbyen med gamle og børn ind i vores butik. Hver gang jeg kigger ud, ser det ud som om massen af folk sidder fuldkommen fast. Ikke rør sig en brik. Efter et par frysende timer på jorden, beslutter vi os til at prøve at komme tilbage til campen og sove nogen timer og så prøve igen senere på dagen.

Så meget for at nå at dyppe sig på det mest lykkebringende tidspunkt i 144 år, efter  sadhuer og helgener og Naga Babaer har opladet og revitaliseret floderne med endnu mere og energi og kosmisk nektar. Tilbage i campen viser det sig at de fleste på mere eller mindre mirakuløs måde har klaret den ned til vandet. Nogen inviteret ind i optogene. Andre har bare holdt ud. Joseph fra New York fremviser en ordentlig bule på armen. Han og hans ven har ved en fejltagelse forvildet sig ind i Naga Babaernes camp. En vild baba knækkede en tyk kæp over armen på ham og tæskede videre på ham med stumpen af den.

Da vi har sovet et par timer går Daniel og jeg igen ned til Sangam et tur på ca. 1½ time. Denne gang er det til at få luft, der er mange folk, men man kan bevæge sig. Nede ved floden er der helt tæt. Politi skynder på en og blæser i deres fløjter, selv ude i vandet står de. Der er lige plads til at dykke sig hurtigt de foreskrevne tre gange under og så er det op igen.
 
Det var umuligt at tage billeder på selve dagen.
Så her er et billede fra dagene før.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar