Af Bo
I tåge kulde og mørke, forlader Daniel og jeg campen på Kumbh Melaen for at
komme ned til Sangam, hvor Ganges, Yamuna og den mytiske flod Saraswati løber
sammen. På vej for at tage det rituelle bad med 30 millioner andre. Vi bliver
hurtigt fanget ind i masserne. Det snævrer til, det bliver tættere, man lunter
afsted. Der er optræk til panik. Det går op for mig, at hvis det her går galt
så går det rigtigt galt. Jeg siger til Daniel, at hvis der udbryder panik, må
han for alt i verden ikke falde. ”Prøv
at kravl op i et eller andet hvis det sker”. Stemningen løser op igen, vi går videre,
skridt for skridt. Vi kommer ud på den store boulevard ned mod Sangam. Vi er midt i
en kæmpe kværnende masse af folk. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Igen
slår det mig: Det her kan gå grueligt galt. Jeg har Daniel med. Camilla har
allerede sms’et tidligere på dagen. Hun er nervøs, beder os om at udsætte det.
En pige fra campen har spurgt om hun ikke også må gå med. Hun klamrer sig til
min hånd. Menneskemængden er så tæt omkring en at man ikke kan løfte armene op.
Det er for tæt. Det er for meget. Jeg er ikke inder. Jeg er ikke født og
opvokset midt i en kværnende malmstrøm af mennesker. ”Lad os komme ud i siden
og se om det ikke letter.” siger jeg.
Vi finder et sted. Får oven i købet en
te, sætter os på hug. Men hver eneste
gang man finder et hul i menneskehavet, bliver det fyldt op af strømme af folk.
De maser, skræver over os. Vi finder et nyt hul. Lynhurtigt fyldes det op af
folk. Jeg opdager vi har ryggen mod en tom butik. Vi hopper derind. Det sætter
gang i den landsby der camperer udenfor den. De protesterer vildt. Noget der
ligner et landsbymøde går i gang. Højrøstet snak. Især en meget mandhaftig
kvinde skræpper op og råber ad os. Vi ignorerer dem og ruller os ind i vores
tæpper og lægger os på den kolde jord. Lidt efter lidt kravler landsbyen med
gamle og børn ind i vores butik. Hver gang jeg kigger ud, ser det ud som om
massen af folk sidder fuldkommen fast. Ikke rør sig en brik. Efter et par
frysende timer på jorden, beslutter vi os til at prøve at komme tilbage til
campen og sove nogen timer og så prøve igen senere på dagen.
Så meget for at nå at dyppe sig på det mest lykkebringende tidspunkt i
144 år, efter sadhuer og helgener og Naga
Babaer har opladet og revitaliseret floderne med endnu mere og energi og kosmisk
nektar. Tilbage i campen viser det sig at de fleste på mere eller mindre
mirakuløs måde har klaret den ned til vandet. Nogen inviteret ind i optogene.
Andre har bare holdt ud. Joseph fra New York fremviser en ordentlig bule på
armen. Han og hans ven har ved en fejltagelse forvildet sig ind i Naga
Babaernes camp. En vild baba knækkede en tyk kæp over armen på ham og tæskede videre
på ham med stumpen af den.
Da vi har sovet et par timer går Daniel og jeg igen ned til Sangam et tur
på ca. 1½ time. Denne gang er det til at få luft, der er mange folk, men man
kan bevæge sig. Nede ved floden er der helt tæt. Politi skynder på en og blæser
i deres fløjter, selv ude i vandet står de. Der er lige plads til at dykke sig
hurtigt de foreskrevne tre gange under og så er det op igen.
Det var umuligt at tage billeder på selve dagen. Så her er et billede fra dagene før. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar